Mindfulness

Du er måske logget ind på denne hjemmeside fordi du er stresset, har angst, søvnbesvær, smerter eller blot har hørt at mindfulness vil være godt for dig men tror ikke på "sådan noget". Men du har dog taget det første skridt, som er interessen for hvad mindfulness er, så hæng på lidt endnu...

Det kan også være du ved hvad mindfulness er og leder efter et kursus eller genopfriskning, da mindfulness nogle gange kan glide lidt i glemmebogen, når vi har travlt og ryger tilbage i vore vante mønstre eller tilbage i "hamsterhjulet" om man vil.

Uanset årsag, så kig dig omkring og se hvad jeg kan gøre for dig- eller måske rettere : Hvad du kan gøre for dig selv og dit liv.

Da jeg for mange år siden, stiftede bekendtskab med mindfulness, følte jeg mig som en korkprop, der hver gang jeg kom op til overfladen, blev trukket ned igen. Som om min energikonto var overtrukket og jeg bare ikke kunne få "gælden" betalt tilbage, fordi der blev hævet mere ud end der blev deponeret. Føler du også du somme tider står i kviksand ? Så er nok fordi du mærker korrekt. Din krop er kommet i kontakt med dig og prøver at få dig til at lytte efter. Så bliv ikke irriteret, men tak dig selv for et signa (for nogle et vink med en vognstang)l og at du er begyndt at lytte (uanset om det er frivilligt eller ej) Det kan også være du allerede har været igennem et stress forløb eller måske endda depression. Det første du skal vide- det er IKKE din skyld og du er bestemt ikke alene. Men som med kviksand, er løsningen ikke at kæmpe...hvordan- det lærer du ved mindfulness.

Stress er svær at erkende. Ofte forsøger man at arbejde mere, fordi det bliver sværere at mærke sig selv, ofte ubevidst fortrænges de symptomer kroppen sender og at kravene har oversteget ressourcerne, "jeg bør ku' ta' mig sammen" "jeg kan/skal komme igennem det her" "i næste måned, så vender det..." men der kommer altid nye krav og til sidst kan hovedet føles som en tørretumpler, hvor planlægninger, problemløsning, bebrejdelser og angst for ikke at slå til, kører rundt i konstant tankemylder.

Det er LIVSFARLIGT at have langvarig stress, så lyt til hvad din krop fortæller dig.

En af måderne at blive bevidst om vores krop og sind og ikke mindst om vore tanker, er mindfulness. Jeg har både på egen krop og gennem mange års kendskab til andres "udbytte" af mindfulness, erfaret at dette er en af de bedste redskaber til en vedvarende mental og således også fysisk robusthed samt glæde ved livet.  

Vores sundhed og velvære er betinget af balance mellem krop og sind.

26 års erfaring som sygeplejerske og 52 år som menneske, har overbevist mig om, at vores mentale- og fysiske sundhed, hænger uadskilleligt sammen og påvirker hinanden konstant. Hvis vi mistrives mentalt, bliver vi syge i krop og sind. Det er der efterhånden rigelig evidens for- se ( http://www.sygeforsikring.dk/default.aspx?ID=1732) og ( http://politiken.dk/viden/ECE2637714/forskere-mindfulness-virker-lige-saa-godt-som-antidepressiver/) men heldigvis har vi selv mulighed for at optimere den balance, bla. gennem mindfulness.

Mindfulness er et ældgammelt begreb og betyder at være bevidst opmærksom i det aktuelle øjeblik, uden at dømme.

Hvorfor lære mindfulness ?

Ofte er vi ikke der, hvor vi er. Vi har en tendens til at være på automatpilot, optaget af tanker i fortid og fremtid, at vurdere hændelser, nogle gange inden det overhovedet sker, være utålmodig og handle frem for "at være". Hvis vi lever mest oppe i hovedet, kan vi opleve tankemylder og glemme at mærke os selv- vores sanser og ikke mindst vort hjerte. Vi oplever måske energikontoen er tømt og livskvaliteten daler. Livet er så kort og alligevel er vi ikke tilstede i det meste af det.

Alle mennesker kan potentielt have stor glæde af Mindfulness. Vi "vågner" op og får kontakt med os selv og lærer mere om hvad vi føler og tænker samt reagerer.  Det kan give dig et effektivt redskab til stresshåndtering og øget livskvalitet i form af bevidst tilstedeværelse i dit liv. Mindfulness gør det muligt at bryde med de automatiske tanker og handlinger. Det giver den ultimative frihed- nemlig at slippe fri af sindets tyrrani og blive bevidst om hvordan du vil forholde dig til livet.  Mindfulness er at være herre i eget hus og komme hjem til dig selv.

Når du er mindful, har du et roligt sind, bedre dømmekraft, en accept af virkeligheden som den er, kendskab til dit sind, mental diciplin og bevidsthed om automatiske reaktioner samt være fuldt tilstede i lige netop dette nu (som reelt er det eneste sted vi KAN være)

Virker mindfulness ? Ja, og det er der mange undersøgelser der beviser. Det er "blåstemplet" af lægevidenskaben og metaundersøgelser og forskning, viser det har en dybtgående positiv effekt på stress, depression, hukommesesproblemer, søvnproblemer, OCD, smerter, lavt selvværd, angst og m.m. Det er naturligvis også en metode til "blot" at opnå større livskvalitet og psykologisk robusthed.

MBCT står for Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi og programmet for kurserne er struktureret efter internationale forskrifter og foregår over 8 uger, med én ugentlig mødedag/aften på ca 2 timer. Metoden er forskningsbaseret og anerkendt verden over.       Det forventes der afsættes ½-1 times træning dagligt, da mindfulness processen er oplevelsesorienteret. Kurset foregår i en lille gruppe men er ikke "gruppeterapi". Der indgår lette yoga-øvelser.

Man kan ikke læse sig til mindfulness- det skal trænes, ligesom en muskel. Efterhånden bliver mindfulness en måde at leve på. Det er ikke en mirakelkur eller sprirituel  hokus pokus- det er der allerede. Vi kunne det som børn, men så har vi tillært en masse, ofte uhensigtsmæssige strategier, som gør vi lever et liv, vi ikke er tilstede i og som ikke er værdifuldt og tilfredsstillende for os.

Så lige et spørgsmål inden du lukker ned og tænker "Det går jo nok..."                                Hvad ville du gerne huskes for, hvis du kun havde kort tid at leve i - (det har vi jo alle) ? Hvad er dine værdier ?

At du var en fighter, flexibel og arbejdsom men distræt medarbejder eller at du var en rummelig, autentisk og glad person, der nød livet og var elsket af dit netværk....??

Det paradoksale er, at jo mere mindfulness kommer ind i din hverdag og du føler velvære og overskud, jo mere kan du arbejde konstruktivt og føle tilfredshed og have energi til alle livets, for dig, vigtigste ting.